Produktbeskrivelse
Perlegrus/perlesten 2-8 mm, vasket
Sandshoppen har i over 35 år leveret vasket kvalitets perlegrus til professionelle herunder bl.a. entreprenører og anlægsgartnere - og vi har Danmarks billigste priser.
Perlegrus eller perlesten
Mens man i Jylland kalder det for perlegrus, er det mere almindeligt at kalde det perlesten på Sjælland. Det er dog det samme produkt af små natursten, som kommer enten fra sø/hav eller grusgrav.
Sandshoppens perlegrus 2-8 mm bliver udvundet i Midt og Vestjyske grusgrave og har en lidt mørkere nuance og en lidt mere kantet stenstruktur, end det perlegrus man får fra havbunden.
Sandshoppen kan skaffe perlegrus i størrelsen 2-8 mm samt 4-8 mm – alt efter ønske.
Anvendelse
Perlegrus/perlesten er et meget populært produkt, som har mange anvendelsesmuligheder. Fx bliver perlegrus ofte anvendt som det praktiske og flotte toplag til indkørsler, som gårdspladsgrus og til stier. De små sten kan også anvendes som bunddække i blomsterbede eller i krukker. Og så ser man ofte perlegrus på kirkegårde. Endelig kan det anvendes til dræningsarbejde langs drænslanger, sokkel, faskine mv.
Vælger man perlegrus til indkørsel eller gårdsplads, får man et stabil og jævnt underlag, men der gøres opmærksom på, at de mindste af stenene kan sætte sig fast i bilers dækmønster.
Levering
Sandshoppen har flere leveringsmuligheder. Vi er billigst på hele læs/tip-leveringer af grus, hvilket kan være en stor økonomisk fordel, hvis du har brug for større mængder. Vi leverer hurtigt og sikkert – også i big bags, hvis dette ønskes.