Sand til sengebåse – når underlaget bliver en del af produktionen

Mejeriforeningen og Landbrug og Fødevarer peger på, at malkekøer typisk bør ligge omkring 10–12 timer i døgnet. Når liggetiden falder, ser man oftere problemer med ben, yver og generel trivsel. Underlaget i sengebåsen er en af de vigtigste faktorer for, hvor meget koen bruger sin sengebås.

Sandshoppen, som er en del af HV-transport, har fem forskellige varianter sand til sengebåse. Kontakt os på 40 88 80 99 eller booking@hv-transport.dk for at høre mere.

Dybt, løst sand i sengebåse opfører sig anderledes end en madras eller tynd strøelse oven på en fast flade i sengebåsen. Når koen lægger sig, synker hun en smule ned i sandet, og materialet former sig efter knæ, haser og brystkasse. Det gør bevægelsen mere kontrolleret, især for ældre køer eller køer der i forvejen er ømme eller let halte. Studier viser, at køer er mere trygge ved at skifte stilling og lægge sig på sand, sammenlignet med faste eller hårde underlag. Det giver længere liggetid, færre hase- og hudlæsioner og lavere forekomst af halthed end fx madrasser eller tyndt strøede flader.

I praksis betyder det, at flere køer vælger at bruge båsen frem for at stå i gangarealerne. Besætninger med dybt sand i sengebåse beskrives derfor også ofte som mere rolige: flere køer ligger ned på én gang, færre “hænger” ved foderbordet, og der er mindre uro omkring båse og gangarealer.

Der er ikke én simpel formel, der siger, hvor mange liter ekstra mælk der kommer ud af, at køerne ligger på sand til sengebåse. Men sammenhængen mellem liggetid og produktion er veldokumenteret. Dairy Herd Management, et amerikansk fagblad for mælkeproducenter, belyser, at når koen ligger, stiger blodgennemstrømningen til yveret, og hun bruger mindre energi på at stå og gå. Læs artiklen fra fagbladet her.

Hvis man sammenligner sand i sengebåse med madrasser, finder man ofte, at sand giver et løft i både dyrevelfærd og produktion via flere mekanismer på én gang: mere liggetid, bedre klovsundhed, færre mastitistilfælde (yverbetændelse) og en mere stabil og harmonisk flok.

SimHerd, en dansk analysevirksomhed der laver økonomiske analyser for mælkekvægsbrug, bekræfter at sand til sengebåse kan forbedre dyrevelfærden og øge mælkeproduktionen, da koen ligger ned i længere tid på sandet. Læs SimHerds rapport her.  

Det er vigtigt at bemærke, at effekten sjældent ses som en pludselig stigning i mælkeydelsen fra dag til dag. I stedet viser den sig stille og roligt: færre køer, der går ned i produktion, færre dyr der taber sig, og færre køer, der må ud af besætningen, fordi de ikke trives i stalden.

Yveret ligger mange timer hver dag i direkte kontakt med underlaget. Her er forskellen mellem organisk og uorganisk strøelse tydelig. Sand til sengebåse er et uorganisk materiale, som ikke i sig selv fungerer som næring for bakterier på samme måde som halm, savsmuld eller andre organiske produkter. Når sandet samtidig holdes tørt og rimelig rent, viser internationale undersøgelser, at det kan give lavere celletal: Køerne har sundere yvere, der er færre yverbetændelser (mastitis) og mælken er af bedre kvalitet.

Det betyder ikke, at sand automatisk giver lave celletal. Dårlig vedligeholdelse af sengebåse med sand kan også ende i fugtige, forurenede lejer med højt bakterietryk. Men et dybt, tørt lag sand til sengebåse giver et stærkt udgangspunkt: køerne holdes rene, der kommer mindre gødning op på yver og bagpart, og risikoen for mastitis kan reduceres, når sengebåse-hygiejne og -vedligehold samt malkerutiner samtidig er i orden.

Halthed er både et stort velfærdsproblem og en dyr udfordring i moderne mælkeproduktion. Forskellen mellem et hårdt og et blødt leje bliver særlig tydelig, når en ko er øm i klove eller ben. I studier, hvor man sammenligner sand med fx gummimåtter eller madrasser, ses helt op til 85-95 færre hase- og klovskader og kun 10-20 % risiko for halthed i besætninger, der bruger dybt sand i sengebåse (modsat 25-50 % risiko for halthed i besætninger med madrasser)

Forklaringen er enkel: når koen lægger sig på sand, er stødet mod knæ og haser langt mindre. Hun kan “grave sig” lidt ned, før kroppen rammer underlaget, og både hud og led bliver skånet. Samtidig er sand mere trygt for koen at rejse sig fra og lægge sig på end hårde flader, fordi hun har bedre kontrol over bevægelsen og ikke glider på samme måde. Dansk Landbrugsrådgivning har udarbejdet en rapport, som belyser, at sand i sengebåse reducerer risikoen for halthed med 42 % i gennemsnit sammenlignet med madrasser.

På sigt betyder det, at flere køer bevarer sunde klove og kan blive længere i produktionen, i stedet for at blive sat ud af besætningen på grund af gentagne hase- og klovproblemer.

Når man taler om sand til sengebåse betyder kornstørrelse, renhed og fugtighed meget for, hvordan båsen fungerer. Vores erfaring og danske samt internationale undersøgelser peger på, at fint, vasket sand med en jævn kornkurve giver et blødere og mere stabilt leje og er mere behageligt for både køer og mennesker at bevæge sig i end fx madrasser. Dansk Landbrugsrådgivning har også udarbejdet en rapport om sand i sengebåse, som bekræfter fordelene ved sand til sengebåse og giver anbefalinger til opbevaring af sand, strøning mv.

En anden nøglefaktor er dybden. Hvis laget af sand i sengebåsen bliver for tyndt, mister sandet hurtigt effekten: koen når ned til et hårdt underlag, og komforten falder. I studier af dybstrøede båse ser man, at dybere lejer generelt hænger sammen med længere liggetid og færre hase- og klovproblemer. Vi anbefaler en sandtykkelse på ca. 20-25 cm sand til sengebåse.

Sand til sengebåse kræver sin egen rytme i den daglige staldgang. En del af fordelene går tabt, hvis båsen får lov at blive ujævn og våd. Det er derfor heller ikke nok med én stor opstartsmængde af sand til sengebåse. Vådt sand skal fjernes op til to gange dagligt, og samtidig skal der fyldes sand på omkring to gange om ugen.

Mange kvægbrug finder en god rutine ved at kombinere udjævning og fjernelse af de værste klatter gylle og vådt sand med jævn opfyldning af det område, hvor koen typisk ligger med sit yver. Ideen er, at der altid er et blødt, tørt underlag klar, når næste ko lægger sig.

Sandet vandrer naturligt ud i gangarealerne over tid, og noget går tabt med gyllen. Det er derfor nødvendigt at tænke håndteringen af sandet ind i både rengøring af båse og hele gyllesystemet. Det, der motiverer mange til at holde fast med sand til sengebåse, er de tydelige gevinster for dyrevelfærd, ko-komfort, celletal og mælkeproduktion, mens udfordringerne med gyllehåndtering kan løses med passende udstyr og en realistisk plan.

En af de mest kendte ulemper ved sand til sengebåse er, at sandet følger med gyllen. Sandholdig gylle kan slide mere på pumper og give bundfældning i tanke og kanaler, hvis den behandles som almindelig gylle med organisk strøelse.

Mange danske landmænd, der bruger sand til sengebåse, arbejder uden avancerede rensningsanlæg. I stedet tilpasser de pumpeteknikken, sørger for at sandet holdes mest muligt i båsen, og er opmærksomme på, hvor i systemet sandet har tendens til at samle sig. Nogle vælger på et tidspunkt at investere i sandseparering for at kunne genbruge en del af sandet og aflaste gyllesystemet, men det er en mulighed - ikke en forudsætning - for at kunne udnytte fordelene ved sand til sengebåse.

Det afgørende er, at man fra start erkender, at sand har en pris på gyllesiden – og vejer den op mod den øgede dyrevelfærd og forventede stigning i mælkeproduktion over tid.

Når man ser på økonomien i sand til sengebåse, er billedet sjældent en hurtig “gevinst pr. ko” på en enkelt post. Det handler mere om at undgå tab: færre halte køer, færre tilfælde af mastitis, lavere risiko for, at gode køer må ud af besætningen for tidligt, og en flok, der producerer mælk mere stabilt.

Rådgivning og modeller, der sammenligner sand med madrasser, peger typisk på, at sand især står stærkt, når man inddrager klovsundhed og yversundhed sammen med produktionen – og ikke kun kigger på udgiften til strøelse isoleret, som Dairy Herd fremhæver i denne artikel.

For den enkelte landmand vil regnestykket også afhænge af staldindretning, eksisterende niveau for sundhed og i hvor høj grad man i forvejen håndterer koens liggeunderlag. Men i mange løsdriftsstalde er sand til sengebåse en af de mest direkte veje til at løfte ko-komforten, og dermed også de naturlige forudsætninger for en stabil mælkeproduktion.

Hvilket sand er bedst til sengebåse?

Det bedste sand til sengebåse er typisk et relativt fint, vasket sand med jævn kornstørrelse, der er frit for større sten og grove klumper. Det giver et blødt, eftergivende leje, der former sig efter koen og samtidig er nemmere at holde tørt og rent end sand med meget ler og organisk materiale.

Hvor tykt skal laget af sand i sengebåse være?

Lagets tykkelse i sengebåse med sand bør være så stort, at koen ikke når ned på et hårdt underlag, når hun lægger eller rejser sig. Mange arbejder i praksis med en sandtykkelse på ca. 20-25 cm sand i selve liggearealet, og man kan tydeligt mærke på ko-komforten, når laget bliver for tyndt og underlaget i båsen føles hårdt.

Hvor ofte skal jeg fylde sand på sengebåse?

Sand i sengebåse skal løbende fyldes op, fordi køerne træder sandet hårdt sammen og skubber det ud i gangarealerne. Mange oplever, at en fast rutine med opfyldning to til tre gange om ugen holder lejet af sand dybt, blødt og tørt, mens mere sporadisk opfyldning hurtigt giver hårde og ujævne lejer.

Er sand til sengebåse bedre for dyrevelfærd end madrasser og halm?

Sand til sengebåse giver ofte bedre liggekomfort, færre hudlæsioner på haser og lavere forekomst af halthed sammenlignet med hårdere underlag og tynd strøelse. Køerne synker let ned i sandet, får et stabilt og blødt leje og bruger typisk båsen mere, hvilket samlet set styrker både dyrevelfærd og produktion.

Hvordan påvirker sand i sengebåse mælkeydelse og foderudnyttelse?

Sand i sengebåse påvirker mælkeydelsen positivt ved at øge koens liggetid og forbedre komforten, så hun bruger mindre energi på at stå og gå. Flere undersøgelser forbinder dybe sandbåse med mere rolige køer, færre hase- og klovproblemer og en mere stabil produktion, fordi koen får bedre mulighed for at omsætte foderet til mælk og holde kroppen i balance.

Hvad betyder sand til sengebåse for yversundhed og celletal?

Sand til sengebåse spiller en stor rolle for yversundhed og celletal, fordi sand er et uorganisk materiale, der ikke i sig selv fodrer bakterier som halm og savsmuld gør. Når sandet holdes tørt og rent, ser man typisk renere køer, mindre gødning på yver og bagpart, færre tilfælde af mastitis og mælk af bedre kvalitet.

Giver sand i sengebåse flere problemer med gylle og udmugning?

Sand i sengebåse giver mere slid på skrabere, pumper og kanaler, fordi sandet følger med gyllen og kan bundfælde sig i systemet. Det kan derfor være en god idé at tænke sand med i valg af udmugningsanlæg, pumpeteknik og placering af fortanke, så sandet ikke stopper anlægget, men håndteres dér, hvor det naturligt samler sig.

Skal jeg have sandvasker eller rensningsanlæg for at bruge sand til sengebåse?

Mange danske landmænd, der bruger sand til sengebåse, gør det uden en sandvasker eller et avanceret rensningsanlæg. En sandvasker eller sandseparering kan være en god løsning i større besætninger, hvor man vil genbruge sandet og aflaste gyllesystemet, men det er en mulighed – ikke et krav – for at kunne udnytte fordelene ved sand i sengebåse.

Er sand til sengebåse dyrere end andre løsninger?

Sand til sengebåse er dyrere pr. ton end fx halm, men økonomien skal ses i lyset af hele pakken: dyrevelfærd, klovsundhed, yversundhed, levetid på køerne og forventet øget mælkeproduktion over tid. Mange oplever, at udgiften til sand opvejes af færre halte køer, færre mastitis-tilfælde og en mere stabil mælkeproduktion, når systemet først er kørt ind og driften er tilpasset sand som strøelse.