Opfyldning af krybekælder med bundsikringssand for et tørt og isoleret fundament

At nedlægge en krybekælder er en proces med mange elementer: byggetilladelse, isolering, jordfugt, kondens, vand udefra, evt. dræn, fjerne installationer mv. Derfor anbefaler vi, at du kontakter en byggerådgiver el.lign., inden du går i gang med at fylde krybekælderen op, så du er sikker på at overholde lovgivningen og får lavet et stabilt terrændæk.

Opfyldning af en krybekælder betyder, at hulrummet under huset fjernes og fyldes op med de rette materialer i bestemte trin for at sikre et stabilt, tørt og isolerende terrændæk til dit gulv.

Trin 1: Det bærende underlag

Når du har sikret dig en evt. byggetilladelse, og at installationer er flyttet/afinstalleret, skal du først og fremmest fjerne den bløde muldjord. Det giver et fast og stabilt underlag at bygge dit fundament op på.

Herefter følger det vigtige underlag/afretningslag, der kan bestå af stabilgrus eller bundsikringssand. Vi anbefaler bundsikringssand, da det er den billigste løsning. Afretningslaget er den bærende struktur i opbygningen af fundamentet, der sikrer en fuldstændig plan og stabil bund.

Det er afgørende for bundsikringssandets stabilitet og bæreevne, at det bliver grundigt komprimeret. Ved at lægge bundsikringssandet ud i tynde lag á 15-20 cm og komprimere hvert lag med en pladevibrator, fjerner du alle luftlommer og skaber et underlag, der ikke sætter sig og giver sætningsskader.

Sandshoppens bundsikringssand er særlig godt til opfyldning af en krybekælder, da det indeholder 5-8 % ler, så det pakker sig godt ved stampning og skaber et stabilt fundament. Som du kan se i illustrationen, ender man ofte med et lag bundsikringssand på 30-40 cm, hvis krybekælderen er 80-100 cm dyb. Du kan bruge vores mængdeberegner, til at udregne hvor meget bundsikringssand du skal bruge til dit projekt.

Trin 2: Det kapillarbrydende drænlag

For at beskytte dit hus og gulv mod fugt fra jorden, skal du efter det bærende underlag, lave det kapillarbrydende drænlag. Her er det afgørende med materialer, som laver store hulrum mellem sig, der bryder kapillarsuget i jorden, så fugt ikke kan trække op til konstruktionen. Her anbefaler vi vores ærtesten eller nøddesten i et lag på 15-20 cm. Ærtesten og nøddesten er vaskede, runde sten, som med deres store mellemrum mellem sig gør, at vand ikke kan kravle opad via små porer, som det kan i sand og fint grus.

Nogle vælger i stedet for ærtesten eller nøddesten at bruge Lecakugler eller trykfaste isoleringsplader af polystyren til det kapillarbrydende lag.

Trin 3: Isolering

Som tredje trin i opfyldningen af en krybekælder lægges isoleringen, typisk i form af trykfaste isoleringsplader. Isoleringen hjælper med at reducere varmetab fra boligen og skærme mod kulde fra jorden, så gulvet ovenover bliver mere behageligt og temperaturen mere stabil. Samtidig kan isoleringen bidrage til ekstra beskyttelse mod fugtpåvirkning, når den kombineres korrekt med de øvrige lag.

Ifølge Energistyrelsen skal isoleringen være 300 mm i det nye terrændæk. Det er dog ikke altid muligt grundet byggetekniske forhold, men så er der løsninger til at reducere tykkelsen på isoleringen.

Trin 4: Støb betondækket

Når bundsikringssandet og de øvrige lag op til isoleringen er på plads, skal du støbe et nyt betondæk som underlag for det afsluttende træ- eller klinkegulv. Med vores støbemix eller støbesand blandet op med cement kan du støbe et bærende, plant og isolerende betondæk. Støbning af et nyt betondæk med eller uden gulvvarme stiller krav til udførelsen, læs mere om, hvordan du støber et holdbart og solidt betondæk. Vær opmærksom på, at hvis du lægger trægulv øverst, skal du lægge en fugtspærre oven på betonlaget, så fugten fra betonen ikke trænger op i trægulvet.

Vi har også kunder, som blot ønsker at genopfylde deres terrændæk, for at nivellere gulvet. Her bruger de også vores støbemix eller støbesand til at fylde små ujævnheder på betonpladen.

Nogle vælger at lægge en radonmembran, også kaldet en radonspærre, da den danner en tæt barriere, der forhindrer radon fra jorden i at trænge op gennem gulvkonstruktionen og ind i boligen. Samtidig kan membranen hjælpe med at gøre konstruktionen mere luft- og fugttæt, især ved samlinger og gennemføringer. Dit valg af gulvvarme har betydning for placeringen af radonmembranen. Læs mere om placering af radonmembranen.

Du tænker måske, at du kan nøjes med at isolere i stedet for at nedlægge din gamle krybekælder, hvis du er udfordret af fugt, skimmelsvamp eller kolde gulve. Videncentret Bolius fraråder at isolere en krybekælder, da det bl.a. kan give skimmelsvamp. De anbefaler at nedlægge krybekælderen og lave et isolerende terrændæk. Se Bolius’ video om krybekældre.

Mange boligejere bliver først opmærksomme på deres krybekælder, når de oplever følgende udfordringer, fordi krybekælderen er kold og fugtig:

• Skimmelsvamp
• Høj luftfugtighed
• Kolde gulve og træk
• Jordslået lugt/muglugt

OBS: Nogle er ikke klar over, deres hus har en krybekælder. Har du problemer med fugt og vil spare på varmeregningen, så kan du med fordel kigge tegninger på huset eller tilstandsrapporten igennem. Kommunen kan hjælpe med tegninger, kontakt fx Herning Kommune her.

Hvis du stadig er i tvivl om huset har en krybekælder, kan du kontakte en byggesagskyndig eller byggerådgiver, som kommer ud og går huset igennem.

Der er flere direkte fordele ved at sløjfe din krybekælder:

• Bedre indeklima
• Lavere varmeforbrug
• Varmere gulve
• En mere holdbar gulvkonstruktion
• Reducere risikoen for radonindtrængning

På Energistyrelsens hjemmeside kan du udregne den forventede årlige besparelse ved at nedlægge din krybekælder.

Kan man fylde en krybekælder op med sand?

Ja, opfyldning med sand bruges ofte som en del af opbygningen, når man nedlægger en krybekælder og laver nyt terrændæk. Normalt vælger man et egnet bundsikringsmateriale nederst som ex. bundsikringssand og komprimerer i lag, så underlaget bliver stabilt.

Hvorfor lugter der jordslået i huset - kan det komme fra krybekælderen?

Ja, det kan det ofte. En krybekælder med høj fugt kan give en lugt, der trækker op i huset gennem små utætheder og gennemføringer. Hvis lugten bliver tydeligere efter regn eller i varme perioder, peger det ofte på fugt/kondens som en del af forklaringen.

Hvad er sommerkondens i krybekælder?

Sommerkondens opstår typisk, når varm, fugtig luft udefra kommer ind i en kølig krybekælder og køles ned. Så kan fugten sætte sig som kondens på rør, mur og træ. Hvis problemerne er værst om sommeren, er kondens sandsynligvis en del af forklaringen.

Bør jeg isolere gulvet nedefra, hvis jeg har en krybekælder?

Nej, hvis du har en krybekælder og vil isolere dit gulv, er det bedst at sløjfe krybekælderen og bygge et nyt terrændæk. Hvis du blot isolerer krybekælderen, kan det ændre temperaturforholdene i krybekælderen, så der lettere opstår kondens og deraf følgende evt. skimmelsvamp. Derfor giver det bedst mening at se isolering som en del af en samlet plan for nedlæggelse af krybekælderen og ikke som et hurtigt fix.

Hvad er et kapillarbrydende lag?

Et kapillarbrydende lag er et drænende lag, der skal forhindre, at fugt vandrer op fra jorden og ind i konstruktionen. Det laves typisk af et groft, vandgennemtrængeligt materiale (fx nøddesten eller ærtesten), fordi de store hulrum imellem stenene bryder kapillarsuget. I nogle konstruktioner kan trykfaste isoleringsplader af polystyren også fungere som kapillarbrydende lag, fordi materialet ikke suger vand og dermed stopper kapillarsug. Pladerne lægges på et plant underlag med tætte samlinger, så fugten ikke kan “finde vej” op i konstruktionen.

Hvornår giver nyt terrændæk mest mening?

Nyt terrændæk vælges typisk, når du nedlægger en krybekælder, hvor målet er en mere permanent løsning med varmere gulve og mindre risiko for tilbagevendende fugt, eller hvis du planlægger et større gulvprojekt som fx gulvvarme.

Hvilke materialer skal jeg typisk bruge til opfyldning af krybekælder?

Til opfyldning/nedlæggelse af en krybekælder bruger man normalt bundsikringssand nederst for at bygge højde. Til det drænende/kapillarbrydende lag bruger man normalt ærtesten eller nøddesten, ligesom betondækket kan støbes af støbemix/støbesand. Derudover skal der være isolering og evt. gulvvarme og radonsikring.