Knust asfalt 0-20 mm – anvendelse, pris og levering
Knust asfalt er et prisvenligt og bæredygtigt genbrugsmateriale, som fremstilles af opbrudt asfalt fra gamle veje og pladser. Hos Sandshoppen knuser vi materialet til 0-20 mm på vores egen materialeplads i Herning og sorterer det fri for urenheder. Blandingen af fine partikler og større stykker kan komprimeres til et fast og stabilt bærelag, bundsikring og underlag.
Du kan også møde betegnelserne asfaltgranulat og genbrugsasfalt. På denne side sælger vi materialet i knust form til brug som bærelag og stabiliserende underlag i egnede anlægsprojekter.
Pris på knust asfalt pr. ton og m3
Herunder finder du vejledende priseksempler på tiplevering i Herning. Priserne er inklusive moms og levering.
| Priser/priseksempel på tip-levering af knust asfalt i Herning: | Pris |
| 1 ton knust asfalt 0,65 m³ (Kubikmeter) | 1.126,- dkk. inkl. moms og levering |
| 3 tons knust asfalt 1,94 m³ (Kubikmeter) | 1.605,- dkk. inkl. moms og levering |
| 5 tons knust asfalt 3,23 m³ (Kubikmeter) | 2.084,- dkk. inkl. moms og levering |
| 10 tons knust asfalt 6,46 m³ (Kubikmeter) | 3.281,- dkk. inkl. moms og levering |
| 18 tons knust asfalt 11,62 m³ (Kubikmeter) | 5.196,- dkk. inkl. moms og levering
|
OBS: Priseksemplerne er vejledende 2026-priser og kan ændre sig ved blandt andet råstof- og brændstofstigninger. Se den aktuelle pris for din adresse øverst på siden.Prisen på knust asfalt afhænger af mængden, leveringsadressen og den leveringsform, du vælger. Du kan vælge mellem tiplæs/helt vognlæs (aflæsset i dynge/løs vægt), big bags eller kran levering, og du kan også selv afhente knust asfalt på vores adresse i Herning i vores åbningstid. Indtast dit postnummer øverst på siden, og vælg levering og antal ton for at se prisen på din bestilling.
Knust asfalt til indkørsel og andre kørearealer
Knust asfalt, også kaldet nedknust asfalt, kan bruges som bærelag i en indkørsel, hvor underlaget skal kunne holde til bilkørsel. Bærelaget er den del af opbygningen, som understøtter belægningen og fordeler belastningen fra køretøjerne.
Materialet kan også indgå i opbygningen af adgangsveje, vendepladser og parkeringsarealer, afhængigt af den eksisterende bund, trafikbelastningen og hvilken belægning der skal lægges ovenpå.
Afklar med kommunen, om du må bruge knust asfalt til dit projekt, inden du bestiller. Det gælder også, hvis materialet skal ligge under grus, fliser eller en anden belægning.
Vil du vide mere om valg af belægning og lagtykkelse i fx en indkørsel, kan du læse vores
guide til etablering af indkørsel. Knust asfalt eller stabilgrus?
Knust asfalt og stabilgrus kan begge bruges som bærelag i egnede vej- og anlægsprojekter. Stabilgrus fremstilles af sand, grus og sten fra en grusgrav, mens knust asfalt består af tidligere asfaltbelægninger, som er blevet knust.
Knust asfalt er et prisvenligt og bæredygtigt alternativ, der reducerer behovet for nye grusmaterialer. Materialevalget skal dog også passe til opbygningen og den forventede trafikbelastning. Ved knust asfalt skal du desuden undersøge reglerne for den konkrete anvendelse i din kommune.
Du kan se egenskaber og anvendelsesmuligheder for stabilgrus på vores
produktside for stabilgrus. Levering af knust asfalt
Du kan vælge mellem tiplæs, big bags og levering med kran/grab. Den bedste leveringsform afhænger af mængden og af, hvor materialet skal ligge på din grund.
Knust asfalt som tiplæs eller helt vognlæs
Tiplevering/hel lastbil er normalt vores billigste leveringsform og er velegnet, når du skal bruge større mængder. Det knuste asfalt leveres i løs vægt og tippes af i en dynge.
Har du brug for aflæsning i flere mindre dynger, kan du vælge etapelæsning som tilvalg ved bestillingen.
Knust asfalt i big bags
Big bags holder materialet samlet, indtil du skal bruge det. De leveres med kran, som har en rækkevidde på op til 10 meter fra vejen. Placeringen afhænger af adgangsforholdene og af, hvor kranbilen kan holde.
Knust asfalt leveret med kran/grab
Med kran/grab får du knust asfalt leveret i løs vægt. Kranen kan aflæsse materialet et eller flere steder inden for dens rækkevidde på op til 10 meter fra vejen, når adgangsforholdene tillader det.
Hent selv knust asfalt i Herning
Du kan hente knust asfalt med trailer på vores materialeplads på Mørupvej 37, 7400 Herning og spare leveringsomkostningerne. Vores maskiner læsser materialet direkte i din trailer. Afhentningen skal derfor ske på de tidspunkter, hvor vi tilbyder læsseservice.
Læs om priser, læsseservice og åbningstider under hent-selv i menuen øverst oppe.
Udlægning og komprimering af knust asfalt
Knust asfalt skal udlægges på et klargjort og stabilt underlag. Det er vigtigt, at den knuste asfalt komprimeres, så den pakker sig og får den nødvendige høje bæreevne.
Ved udlægning bør du:
- sikre, at underlaget er jævnt og stabilt og klar til det nye lag
- fordele materialet jævnt i den planlagte lagtykkelse
- bruge komprimeringsudstyr, der passer til materialet og lagets tykkelse
- sørge for, at laget komprimeres tæt i hele tykkelsen
- sikre et passende fald, så regnvand kan løbe væk og ikke samler sig på arealet.
Lagtykkelsen skal tilpasses underlaget, belastningen og den samlede opbygning. Der er derfor ikke én tykkelse, som passer til alle indkørsler og kørearealer. Ved et tykkere lag kan det være nødvendigt at udlægge og komprimere materialet ad flere omgange, for at sikre at asfalten bliver tilstrækkeligt komprimeret i dybden.
Hvor meget knust asfalt skal du bruge?
Du beregner volumen ved at gange arealets længde og bredde med lagtykkelsen – alle mål skal være i meter.
Skal du eksempelvis dække 20 m2 med et lag på 10 cm, er beregningen:
20 m2 × 0,10 m = 2 m3Beregningen viser volumen af det færdige lag. Materialet fylder mindre efter komprimering, så du skal bruge en større mængde løst materiale.
Brug mængdeberegneren på her siden som hjælp. Beregneren indregner allerede et tillæg til spild og sætning, så du skal ikke lægge det samme tillæg til igen.
Se også vores
oversigt over materialernes massefylde. Ofte stillede spørgsmål om knust asfalt 0-20 mm
Hvor meget knust asfalt skal jeg bruge?
Gang længde × bredde × lagtykkelse i meter for at finde lagets volumen i m3. Brug derefter mængdeberegneren på siden som hjælp til bestillingen. Den indregner allerede et tillæg til spild og sætning.
Hvorfor bruge knust asfalt?
Knust asfalt kan komprimeres til et stabilt bærelag, underlag og bundsikring, og er et alternativ til nye grusmaterialer i egnede anlægsprojekter som fx en indkørsel, da det genbruger materialet fra tidligere asfaltbelægninger.
Hvad bruges knust asfalt til?
Knust asfalt bruges blandt andet som bærelag og bundsikring ved etablering af veje, indkørsler, adgangsveje, parkeringspladser og andre kørearealer. Anvendelsen af knust asfalt afhænger af underlagets opbygning, den forventede trafikbelastning og de gældende miljøregler.
Kan knust asfalt bruges til indkørsel?
Ja, knust asfalt kan bruges som bærelag i en indkørsel, hvis underlaget er jævnt og stabilt, og laget af knust asfalt er tykt nok til den forventede trafikbelastning. Kontakt kommunen inden udlægning, for at få afklaret om anvendelsen kræver tilladelse. Det gælder også, hvis den knuste asfalt skal dækkes med en anden belægning.
Hvad koster 1 ton knust asfalt?
Prisen afhænger af din leveringsadresse og ønskede leveringsform. Indtast dit postnummer øverst på siden for at se prisen med levering, eller se priserne på hent-selv-siden for Herning.
Må man bruge knust asfalt på en grusvej?
Ja, knust asfalt kan bruges som bærelag eller belægning på en grusvej, men det kan kræve tilladelse fra kommunen. Det gælder også, hvis den knuste asfalt dækkes med et lag grus eller en anden belægning. Kontakt derfor altid din kommune, for at få afklaret om anvendelsen af knust asfalt på en grusvej kræver tilladelse.
Hvilke regler gælder for brug af knust asfalt?
Knust asfalt kan i nogle tilfælde bruges som bærelag eller bundsikring i en vejopbygning uden forudgående godkendelse af kommunen, men hvis materialet bruges som synlig belægning eller opfyld på fx grusveje, markveje, vendepladser eller parkeringspladser, kræver det godkendelse fra kommunen efter Miljøbeskyttelsesloven § 33. Vi anbefaler, at du altid kontakter din kommune, før du udlægger knust asfalt, så du er sikker på at overholde gældende lovgivning.
Er knust asfalt drænende?
Nej, komprimeret knust asfalt er ikke i sig selv drænende. Fald, underlag og mulighederne for at lede regnvandet væk skal derfor tænkes ind i opbygningen.
Hvad vejer 1 m3 knust asfalt?
Cirka 1,55 ton vejer 1 m3 knust asfalt i løs vægt, før det er komprimeret.
Hvad koster et læs knust asfalt?
Prisen på et læs knust asfalt afhænger af antallet af ton, leveringsadressen og leveringsformen. Vælg postnummer, levering og mængde øverst på siden, for at se prisen på din bestilling af nedknust asfalt.
Hvad siger kundeanmeldelserne om knust asfalt 0-20 mm?
Langt de fleste kunder giver den knuste asfalt 5 ud af 5 stjerner og fremhæver især den gode kvalitet, den hurtige levering og den nemme bestilling. I anmeldelsessektionen på siden kan du læse vores kunders erfaringer med knust asfalt, leveringen og servicen hos Sandshoppen.
Kunderne oplever blandt andet:- Knust asfalt i god og ensartet kvalitet, som lever op til forventningerne
- Hurtig og problemfri levering til aftalt tid og sted
- Fantastisk service og god dialog før og under leveringen
- Gode priser og en nem købsproces
- En samlet rigtig god oplevelse, som gør at kunderne gerne handler hos Sandshoppen igen
Du kan læse alle anmeldelser af produktet i anmeldelsessektionen.
Køb knust asfalt hos Sandshoppen
Vi har leveret til mere end 30.000 private- og erhvervskunder i Midt- og Vestjylland
HV-Transport, som står bag Sandshoppen, er tidligere blevet kåret til Årets Transportvirksomhed og har desuden modtaget Den Grønne Transportpris 2021 - og med mere end 35 år i branchen kan du trygt handle hos os.
Sandshoppen er en del af HV-transport A/S i Herning. Vi har mere end 35 års erfaring i branchen og har leveret materialer til over 30.000 private kunder og virksomheder i Midt- og Vestjylland.
HV-transport er tidligere blevet kåret til Årets Transportvirksomhed og har modtaget Den Grønne Transportpris 2021.
Har du spørgsmål til mængde eller levering, er du velkommen til at
kontakte os. Vil du bestille knust asfalt 0-20 mm, kan du beregne prisen og vælge levering øverst på siden.
Vi har bl.a. leveret knust asfalt til følgende byer inkl. omegnsbyerne:
Herning, Aarhus, Esbjerg, Horsens, Randers, Kolding, Vejle, Silkeborg, Viborg, Holstebro, Skanderborg, Ikast, Grindsted, Aalborg, Ringkøbing, Varde, Hobro, Skive, Thisted, Brande og Billund.