Lav en faskine – undgå oversvømmelser og styrk grundvandet

En faskine er et hulrum i jorden, der opsamler overskydende regnvand og leder det direkte ned i jorden. Det er både en billigere måde at håndtere regnvandet på end fx ombygning af afløb, ligesom det øger dannelsen af grundvand, minimerer risikoen for oversvømmelse og aflaster kloak og vandløb. En faskine tilsluttes typisk nedløbsrøret fra taget, men den kan også kobles på fx et dræn eller andre løsninger, der leder regnvand væk.

En faskine til regnvand kan laves på to måder: som en traditionel stenfaskine eller med regnvandskassetter/plastkassetter. Ved begge løsninger skal du bruge sten til faskiner, også kaldet grus til faskiner, eller rødbrune ærtesten til at stabilisere konstruktionen og skabe et drænende, filtrerende lag, der opsamler regnvandet og lader det sive langsomt ud i jorden.




Hvornår har man brug for en faskine?

Det giver mening at lave en faskine i haven af forskellige årsager:
  • Du laver en tilbygning, garage el.lign. og vil undgå udgifterne til at koble regnvand derfra til kloakken.
  • Der er lang vej til regnvandskloakken – undgå lange rørføringer og sikr et stabilt fald.
  • Der er kun kloakeret for spildevand – her SKAL du nedsive regnvandet på egen grund.
  • Hvis nedløbsrøret løber direkte ud i haven, og du er træt af en gennemblødt græsplæne, vand der løber mod huset mv.
  • Du vil koble tagvandet fra kloakken for at aflaste kloakken og få færre oversvømmelser ved skybrud.
  • Kommunen kan kræve, at I skal kloakseparere (adskille spildevand og regnvand) – det er en op til 10 gange så dyr løsning som en faskine, så du kan i stedet for håndtere regnvandet lokalt med en regnvandsfaskine.

faskine der er ved at blive etableret

LAR (Lokal Afledning af Regnvand)

Nedsivning af regnvand kaldes også LAR (Lokal Afledning af Regnvand). Her er en LAR-faskine en af metoderne til at opsamle regnvand og lade det langsomt sive ned i jorden i stedet for ud i kloakken.

Sten til faskiner og rødbrune ærtesten 8-16 mm

Sten til faskiner og rødbrune ærtesten (småsten 8-16 mm) er vigtige materialer i og omkring faskiner. Når du bruger disse runde sten skabes en masse hulrum mellem stenene, som fungerer som en slags lagerplads til vandet, indtil det siver ud i jorden. Vandet bliver her spredt ud i hele faskinen i stedet for kun at samle sig på ét punkt.

Stenene er desuden, så de indeholder mindre sand. Det er med til at forhindre, at hulrummene stopper til, og sammen med en fiberdug/geotekstil holdes jordpartikler ude, så faskinen holder længere.

Faskine dybde og grundvandsspejlet

Kommunale retningslinjer anbefaler ofte, at faskinens bund ligger ca. 1 m over grundvandsspejlet, fordi flader under grundvand ikke bidrager til udsivningen af regnvandet, og faskinen vil derfor ikke virke optimalt. For at undersøge grundvandets højde på din grund og dokumentere det over for kommunen, skal du lave en grundvandsspejling – læs mere om grundvandsspejling på Herning Kommunes hjemmeside.

Sådan laver du en faskine  

En faskine laves som et underjordisk magasin, der modtager regnvand (typisk fra tagrender/nedløb) via et regnvandsrør. Uanset om du vælger den traditionelle løsning med sten eller en løsning med plastkassetter, bygger principperne på det samme: Vandet skal kunne opsamles, fordeles og sive ud gennem faskinens bund og sider nede i jorden. Derfor indgår der næsten altid et sandfang før faskinen, for at holde blade, sand og støv ude, så anlægget ikke stopper til over tid.

Hjemmelavet faskine med sten


En stenfaskine er en udgravning, der stabiliseres med ca. 80-120 cm vaskede, grove sten/singels og adskilles fra den omgivende jord med geotekstil/fiberdug. Stenene skaber hulrum, så vandet kan bevæge sig hurtigt i faskinen og sive ud til jorden omkring. Den kræver ofte mere plads end plastkassetter, fordi strukturen typisk er mere kompakt. Du kan læse, hvordan du trin for trin laver en traditionel faskine med sten.

Nedgravning af faskine med plastkassetter


En faskine med plastkassetter laves med præfabrikerede plastmoduler, som samles til et magasin med en mere åben struktur, der har mere plads til vand. Nederst lægges et lag vaskede sten i et lag af 5-10 cm, der både stabiliserer kassetterne og hjælper med at udlede vandet. Kassetterne pakkes ind i geotekstil/fiberdug, så jordpartikler ikke trænger ind og gør faskinen mindre effektiv. Løsningen fylder ofte mindre i haven end den traditionelle faskine, men stiller til gengæld større krav til korrekt projektering, placering og opfyldning af sten, så konstruktionen ligger stabilt og fungerer som den skal. Du finder en trin for trin-vejledning til at lave en faskine med plastkassetter.

Søg tilladelse ved kommunen

Mange kommuner kræver tilladelse til at lave et LAR-anlæg, som en faskine også kaldes. Kommunen vil sikre sig, at du kun nedsiver rent overfladevand/tagvand i grundvandet. I ansøgningen skal du vedlægge dokumenter som fx beregning af faskinens størrelse, jordtypen, grundvandsspejling mv. Læs mere om kravene til faskiner og ansøg i fx Herning Kommune.

OBS: Hvis du søger om nedsivning mindre end 25 m fra vandløb, behandler Herning Kommune det som en ansøgning om udledningstilladelse med nogle andre krav til ansøgningen. Læs mere og ansøg om udledningstilladelse i Herning Kommune

Som grundejer må du gerne selv lave en regnvandsfaskine. Der er en række regler og retningslinjer, du skal overholde som fx afstandskrav, faskinens størrelse, sandfangsbrønd til faskine, faskinens dybde og form. I det følgende uddyber vi nogle af reglerne, de øvrige kan du som sagt læse mere om på fx Herning Kommunes side om regnvand på din grund eller i Bolius’ artikel om at lave en faskine.

Afstandskrav til faskiner

For at passe på natur og bygninger er der en række både lovpligtige og vejledende afstande til faskinen:
  • Beboelse med/ uden kælder: 5 meter
  • Anden bygning med kælder: 5 meter
  • Skure, garager, havehus, hytte mv.: 2 meter
  • Faskine afstand til skel: 2 meter

Du kan læse mere om afstandskrav ved nedgravning af en faskine, og hvordan du opnår dispensation dertil i folderen om afstandskrav ved nedsivning af regnvand fra Teknologisk Institut (download).

Få penge tilbage fra spildevandsforsyningen

Hvis du laver en faskine og håndterer alt regnvand på din egen grund, i stedet for at sende det ud i kloakken, kan du søge om at få noget af tilslutningsbidraget betalt tilbage, fordi dit regnvandssystem ikke længere er en del af kommunens kloaknet. Bor du i Herning Kommune kan du læse mere om muligheden for samt ansøge om at få tilbagebetalt dele af dit tilslutningsbidrag.

Grubning af græsplænen som supplement til en faskine

Grubning er en metode, hvor jorden i græsplænen løsnes og luftes i dybden, typisk ned til omkring 60 cm med fx en grubbetand, der bryder den tætte jordstruktur. Det kan forbedre nedsivning af regnvand omkring en faskine, især hvis jorden er kompakt eller leret. Grubning erstatter ikke en faskine, men kan bruges som et supplement, for at sikre at vandet hurtigere ledes væk og faskinen fungerer mere effektivt. Du kan læse om de forskellige metoder til at grubbe græsplænen.

Bortkørsel af leret jord

Står du i den situation, at din jord er meget leret, kan det være nødvendigt at udskifte dele af eller hele jorden, inden du laver en faskine. Hos Sandshoppen har vi +35 års erfaring med bortkørsel af fx leret jord, ligesom vi kan levere ny muldjord og sten/grus til faskinen.


FAQ om at lave en faskine


Hvor dybt skal en faskine graves ned?


Ca. 0,8-1,2 meter skal en faskine graves ned, og bunden skal ligge cirka 1 meter over det højeste grundvandsspejl. Hvis faskinen ligger for dybt og kommer ned i grundvand, vil den ikke nedsive regnvandet effektivt, fordi de dele af faskinen, der står under grundvand, ikke bidrager til udsivningen.

Hvor langt skal en faskine ligge fra huset?


Minimum 5 meter skal en faskine ligge fra et hus med/uden kælder. Vær opmærksom på, at der er andre afstandskrav til skure, skel mv.

Hvem må lave en faskine?


Du må gerne som privatperson lave en faskine på din grund, så længe du opfylder de gældende regler for nedsivning af tag- og/eller overfladevand og har en tilladelse fra kommunen.

Hvilke sten til faskine?


Vaskede, afrundede sten som sten til faskiner, eller ærtesten 8-16 mm er de bedste sten til faskiner, da de både stabiliserer faskinen og skaber hulrum, der fordeler, lagrer og udleder vandet i jorden.

Hvor langt skal en faskine ligge fra skel?


Ca. 2 meter bør faskinen typisk placeres fra skel, så vandet ikke siver ind på naboens grund. Nogle steder kan den placeres lidt tættere på, men det skal aftales med kommunen eller en kloakmester. Kommunen kan også kræve større afstand til skel pga. jordbund, grundvand, skråninger mv.

Kan man selv lave en faskine?


Ja, du kan godt selv lave en faskine. På kommunens hjemmeside kan du læse, hvordan du søger tilladelse til at lave en faskine, og hvilke regler du skal være opmærksom på.

Kan en faskine stoppe til?


Ja, en faskine kan godt stoppe til, hvis man ikke sørger for at stabilisere og evt. fylde den med vaskede, afrundede sten som ex. sten til faskiner eller ærtesten 8-16 mm. Derudover er det afgørende at indtænke fiberdug/geotekstil, sandfangsbrønd og vedligeholdelse af faskinen, hvis den ikke skal stoppe til.

Hvad fylder man i en faskine?


I en traditionel stenfaskine fylder man et lag på 80-120 cm vaskede, afrundede sten som sten til faskiner eller ærtesten 8-16 mm. I en faskine med plastkassetter lægges et 5-10 cm lag af fx sten til faskiner i bunden, inden du lægger plastkasserne ned.

Hvad er en faskine?


En faskine er et nedgravet system af bl.a. sten til faskiner, der opsamler regnvand fra fx tagrender og lader det sive langsomt ned i jorden. Den bruges til at aflaste kloakken og mindske risikoen for oversvømmelser på grunden.

Hvor dybt ligger en faskine?


Ca. 0,8-1,2 meter er den typiske dybde for en faskine, men det afhænger af jordbundsforholdene og størrelsen på faskinen.