Etablering af ridestier: opbygning og materialer

Når der går heste på stien i alt slags vejr, skal underlaget både være behageligt og sikkert at ride på, kunne holde til trykket fra hovene og evt. være til at vedligeholde med maskiner. Vi har lavet denne artikel som en guide til dig, der anlægger ridestier, for eksempel som projektmedarbejder i kommunen, medlem af en rideklub eller ridelaug og andre foreninger, der vil have en løsning på en ridesti, som fungerer sikkert og stabilt i hverdagen.

Hvis du skal bruge materialer til dine ridestier, hjælper vi gerne med et godt tilbud.

For at sikre komforten og sikkerheden for både hest og rytter, har en god ridesti har tre vigtige egenskaber:

1. Den holder formen.
   Stien skal ikke forvandle sig til et spor med mudderhuller efter en regnvejrsperiode. Det kræver styr på dræn, hældning og lagopbygning.


2. Den er god at ride på.
   Overfladen skal være fast uden at være alt for hård, ligesom hesten skal have fodfæste uden at samle små sten i hovene.


3. Den kan passes med maskiner.
   Kommunale ridestier og ridestier i statslige skove vedligeholdes ofte med mindre maskiner som en minitraktor eller lille rendegraver. Nogle private ridestier kan være så smalle eller kuperede, at det kun er muligt at vedligeholde dem manuelt. Hvis stien kan vedligeholdes med mindre maskiner, bliver den både lettere og billigere at drive på sigt.

Nogle fejl går igen, når ridestier ikke fungerer i praksis:

1. Manglende dræning


2. Ridestiens lagopbygning: Bundsikring, bærelag og toplag


3. For lidt plads til vedligehold. Smalle stier og lav frihøjde gør det svært at køre på stien med maskiner. Stien ender med at blive passet uregelmæssigt og for dyrt.

Vand er rigtig dårligt for en ridesti. Hvis vandet bliver stående på stien, ødelægger det både bærelag og toplag, uanset hvor gode materialer, der er brugt. Derfor kan I med fordel tænke dræning ind i løsningen på jeres nye ridesti fra start.

Et par enkle principper gør en stor forskel for ridestiens evne til at lede vandet væk:

• Læg stien, så den er højest på midten og falder svagt ud mod siderne (også kaldet ’krone’)


• Sørg for, at overfladen ligger ca. 10 cm over det omgivende terræn, hvor det kan lade sig gøre.


• Etabler lave grøfter eller rabatter ved siden af stien, som leder overskydende vand væk og forbedrer jordens bæreevne, som er vigtigt for at undgå mudder.


• Opbyg stien i lag af sand og grus med en høj dræningsevne

En ridesti, der skal tåle daglig brug, bør opbygges i lag. Lagtykkelser skal tilpasses i forhold til, om jorden fx er leret eller meget våd, men grundstrukturen er den samme.

Brug bundsikringssand som bundsikring på ridestien

Den nederste jord kan være enten sandet, leret eller mere blandet. På sandet jord kan du ofte klare dig med mindre forstærkning, mens leret jord kræver en mere robust opbygning.

Som bundsikring bruges et drænende materiale som bundsikringssand, der både udjævner undergrunden og beskytter bærelaget mod opblanding med ler og muld. Bundsikringssandet giver en jævn og beskyttende overgang mellem den naturlige jord og bærelaget.

På fast, sandet jord kan bundsikringslaget være tyndt eller i nogle projekter helt udelades. På leret, våd eller mere uensartet bund vil man derimod typisk vælge et tykt lag bundsikringssand under bærelaget, for at få en mere stabil opbygning og bedre dræning.

På meget blød og organisk bund kan stien have brug for både et tykkere bundsikringslag, geotekstil som fiberdug og eventuelt hæves over det omkringliggende terræn. På korte stræk gennem skov eller lavninger kan I vælge et organisk materiale som bark eller flis, men det kræver hyppigere vedligehold og genopfyldning.

Bærelag på ridestien

Bærelaget giver stiens bæreevne, da det fordeler trykket fra hovene, samtidig med at det sikrer, at toplaget ikke ”arbejder sig ned” i underlaget. Bærelaget består oftest af stabilgrus eller knust tegl, fordi det er drænende materialer, der også kan komprimeres hårdt og holde formen over tid, selv i dårligt vejr. Når bærelaget er komprimeret styrker det bærevnen og giver et glat og ensartet underlag, som toplaget kan udlægges på. Det giver en sikker og behagelig ridning for både hest og rytter.

Det er også bærelaget, der skal forme stiens tværprofil, så stien er højere på midten og skråner ned i begge sider – også kaldet ”krone”. Det giver en bedre afvanding af stien, som er afgørende for en god ridesti.

Toplag på ridestien

Toplaget, også kaldet overfladelaget, på ridestien er det, hesten går direkte på, og det er her forskellen tydeligt mærkes for både rytter og hest. Det øverste lag skal være fint uden skarpe korn, så hovene ikke samler sten op. En praktisk tommelfingerregel er, at partiklerne ikke bør være større end cirka 1 til 1,2 mm i toplaget. Sandshoppens Ridebanesand er vores anbefaling som toplag til ridestier, da det indeholder 15 % ler, som pakker sig godt til en jævn og stabil overflade, som både heste og ryttere kan færdes trygt på – ligesom sandet er vandgennemtrængelig og sandkornene er fine nok til, at hestene ikke samler sten i hovene.

Rent stenmel er ikke godt som toplag på ridestier, da det bl.a. bliver hårdt som beton ved komprimering og glat i regnvejr.

Tykkelse på toplaget

Toplagets tykkelse har stor betydning for komfort og sikkerhed på en ridesti. Det skal være så tykt, at det kan rives og vedligeholdes med maskiner uden at trække grovere sten op fra laget under. Et toplag med grovere sten i giver et hårdt og ubehageligt underlag for hestene. Med et tilstrækkeligt tykt, fint toplag på ridestien bevares et jævnt, behageligt underlag på hele strækningen.

Vi anbefaler et niveau på cirka 12 cm. ridebandsand som toplag, afhængigt af jordbund, nedbør og brug. På blød bund kan en geotekstil som fiberdug mellem bundsikring og bærelag hjælpe med at holde materialerne adskilt.

De angivne mængder er beregnet ud fra færdige lagtykkelser. I praksis sætter lag af bundsikringssand og stabilgrus sig ofte omkring 10-15 % ved komprimering med en tromle på ridestier. For at komprimere materialerne jævnt, skal de komprimeres lagvist. Det bedste er at arbejde i lag på 10–15 cm og køre pladevibratoren 2–4 gange pr. lag i overlappende baner.

Du kan med fordel bruge vores mængdeberegner til at udregne mængden af bundsikringssand, stabilgrus og ridebanesand, du skal bruge til din ridesti. Vi har i mængdeberegneren taget højde for, at materialerne skal komprimeres 10-15 %, så du får de rigtige mængder, når du bestiller efter dine mål fra vores mængdeberegner.

Midt- og Vestjylland rummer både sandet hedejord, tung lerjord og blød bund omkring vandløb og lavninger. Opbygningen bør justeres efter den jord, der dominerer på den enkelte strækning.

Sandet hedejord

På en sandet bund er dræn sjældent det største problem, fordi jorden i sig selv slipper vand igennem. Fokus ligger på tilstrækkelig bærelagstykkelse, et rimeligt tykt toplag, så materialet ikke slides helt ned til det grove bærelag, samt en tydelig krone på toplaget og niveauforskel til det omgivende terræn.

Lerjord

Ler holder vandet tilbage. Her er det vigtigt med et kraftigt bundsikrings- og bærelag med god dræneevne og ekstra opmærksomhed på stiens tværprofil og afløb, især i lavninger.

Blød og organisk bund

På meget blød bund kan stien med fordel hæves markant over terræn og understøttes af et tykt, drænende bære- og bundsikringslag. En fiberdug mellem underlag og bundsikring kan være en hjælp her. Kortere stræk gennem skov eller vådområder kan i nogle tilfælde løses med et tykt lag bark eller flis, som dig kræver hyppig genopfyldning.

En ridesti behøver ikke være bred som en markvej, men der skal være plads til både hest og makiner. Den optimale bredde ligger typisk på 2,5-2,7 meter. Det giver plads til en lille traktor eller lignende udstyr, uden at stien kommer til at dominere landskabet unødigt.

Selve ridelinjen for en enkelt hest kan være smallere, men det er sjældent praktisk at anlægge stier efter den absolutte minimumsbredde. Frihøjden bør som udgangspunkt være mindst 3 m., og hvor der er broer eller faste konstruktioner, bør frihøjden være cirka 3,3 m.

Mange ridestier bliver til i et samarbejde mellem kommune, lodsejere og lokale ridelaug eller rideklubber. Ridelaugene kender terrænet, ønsker til ruter og den daglige brug af stierne, mens kommunen typisk står for myndighedskrav, projektering og finansiering.

Når de overordnede principper for opbygningen af ridestien er fastlagt i projektet, kan vi hos Sandshoppen hjælpe jer med at udregne bundsikring, bærelag og toplag på ridestien, ligesom vi kan give jer et overslag på materialer til en ansøgning eller et fondsprojekt

På den måde får I i ridelaugene og foreningerne et bedre grundlag for dialogen med kommunen og for planlægningen af den frivillige indsats omkring anlæg og vedligehold.

Kontakt din kommune for at undersøge lokalplaner, zonestatus og om der er behov for landzonetilladelse. Undersøg desuden, om området har særlige natur- eller miljøhensyn, der skal tages højde for. Du kan kontakte fx Herning Kommune her

Hvad er forskellen på en ridesti og en riderute?

En ridesti er den konkrete sti i terrænet med bestemte lag, bredde og materialer. En riderute er et sammenhængende forløb, hvor flere ridestier og eventuelt korte stræk på vej eller markvej er bundet sammen til en tur.

Hvor bred og høj skal en ridesti være?

I mange projekter sigter man mod en bredde på cirka 2,5-2,7 meter. Det giver plads til både hest og mindre maskiner til vedligehold. Frihøjden bør som udgangspunkt være omkring 3 meter, og ved broer eller andre faste konstruktioner går man gerne op mod cirka 3,3 meter, så rytter og udstyr kan komme sikkert igennem.

Hvilket materiale egner sig bedst som toplag på en ridesti?

Toplaget bør være et fint sandmateriale som ridebanesand, som kan pakkes til en stabil og jævn overflade uden skarpe sten, som også leder vandet væk fra overfladen, så der ikke samler sig vand på stien.

Hvor tykt skal toplaget på ridestien være ved daglig brug?

Hvis ridestien bruges dagligt, er det en fordel, at toplaget på ridestien har en tykkelse, hvor det kan løsnes og jævnes uden at trække grovere sten op fra laget under. Vi anbefaler et toplag på cirka 12 cm ridebanesand, men det kan være højere på blød bund eller ved meget høj belastning.

Skal der altid være bundsikring og geotekstil under en ridesti?

På fast, sandet jord kan man i nogle tilfælde nøjes med kun at have et mindre bærelag. På lerjord og meget blød bund er en egentlig bundsikring nødvendig, fordi den fordeler trykket fra hestene og hjælper med at aflede vandet væk fra stiens overflade. Geotekstil som en fiberdug kan bruges på blød bund til at holde lagene adskilte, men det kan ikke erstatte en god lagopbygning eller et tydeligt afløb for vandet.

Hvordan undgår vi mudder og vandhuller på ridestien?

Det vigtigste er at sikre, at vandet kan komme væk fra stien. Overfladen skal have krone, så den falder let ud til siderne, og stien bør ligge højere end det omkringliggende terræn. Der skal være grøfter eller rabatter, som kan tage imod vandet, og bundsikring, bærelag og toplag bør bestå af drænende materialer, så vandet kan synke ned og væk fra overfladen på ridestien.

Kan man bruge flis eller bark i stedet for sand og grus?

Træflis kan bruges som toplag på kortere stræk, for eksempel i skov eller på meget blød, organisk bund. Det giver en behagelig overflade at ride på, men materialet brydes ned over tid og kræver hyppigere påfyldning end sand og grus. På længere stræk vil en opbygning med bundsikring, bærelag og ridebanesand som toplag normalt være den mest holdbare løsning.