Heste har bedst af at være så meget på folden som muligt, men i det danske, oftest våde klima, kan det være en udfordring. En af løsningerne er at lave en vinterfold, enten som en del af den nuværende fold eller som et afgrænset område tæt på stald og læskur. Tanken med en vinterfold er, at dette område er lavet til at tåle slid og vand, mens andre græsarealer får lov at hvile i perioder.
Hurtig hjælp til mudret hestefold
Hvis du hurtigt skal løse problemer med mudder på vinterfolden, kan strøelse/flis til hestefold gøre en stor forskel. Start med at skrabe det øverste bløde lag af i de spor og hjørner, hvor hestene altid går: foran læskuret, langs hegnet der hvor de traver frem og tilbage, og i de hjørner, de foretrækker at stå i. Når bunden er nogenlunde jævn, lægger du et tykt lag strøelse eller træflis på 10–20 cm. Det er blødt at stå på, dræner fornuftigt og holder længere end barkflis.
Mere holdbar opbygning af en vinterfold
Hvis du vil lave et mere holdbart system, kan du tage de mest trafikerede zoner i vinterfolden og bygge dem op i lag. Først skraber du det øverste lag bløde jord af. Dernæst skal du sikre dig, at der er et let fald, så vandet ikke samler sig i store søer. Langs den laveste kant kan du grave en smal rende og fylde den med drængrus og eventuelt drænrør, så vandet har et naturligt afløb. Oven på jorden lægger du herefter et tykt lag stabilgrus, typisk 15–25 cm, og komprimerer det godt. Alternativt kan du vælge at lægge et lag knust beton under stabilgruset, hvis jorden er meget blød/leret.
Toplag afhængigt af brugen af folden
Når den bærende bund er på plads, behøver toplaget ikke være det samme overalt. Ved læskuret og i de hjørner, hvor hestene mest står og hviler, kan træflis eller strøelse være det oplagte valg. På selve adgangsvejen gennem folden kan et lag vasket sand oven på stabilgruset give en stabil og jævn overflade, der er nem at køre og gå på. Nogle vælger derudover at bruge sandet som et tyndt finish-lag på mindre områder med fast bund, hvor man gerne vil have en lidt blødere og jævn overflade, for eksempel et mindre hvilefelt eller et hjørne uden foder, hvor hestene står. Sandet skal dog altid ligge på en fast, veldrænet bund, så overfladen ikke synker, blander sig med mudderet og mister sin effekt, ligesom det ikke bør bruges som et tykt, dybt lag over store arealer.