Mudder på hestefold: Sådan får du styr på underlaget

Hvis du vil forbedre underlaget i hestefolden, er det derfor gode steder at starte, i stedet for at tænke, at hele marken skal være perfekt på én gang. Grundtanken er enkel: først hjælper du vandet væk. Så laver du en bund, der kan bære. Til sidst vælger du et toplag, der passer til funktionen – nogle steder hårdt og jævnt, andre steder blødt og behageligt.

I det følgende ser vi på de tre steder, hvor udfordringen med mudder oftest er størst, og hvordan du løser det.

Et godt sted at starte med mudderet er omkring lågen ved indgangen til folden. Mennesker, heste og maskiner skal ind og ud lige dér, og det giver en høj belastning til jorden på et lille areal. Online-hestemediet Malgré Tout belyser også vigtigheden i at gøre folden forårsklar især omkring indgangen.

Hurtig løsning ved mudret indgang til hestefold

Hvis indgangen til hestefolden er meget mudret, og du har brug for en hurtig her og nu-løsning, er strøelse (billig løsning) eller træflis det bedste valg. Skrab det øverste lag bløde mudder af og læg et lag på 10-20 cm. Hvis jorden er meget mudret bør der lægges 20-30 cm. Det dræner og giver et farbart midlertidigt underlag for heste og mennesker, indtil I kan lave en grundigere bundopbygning.

Holdbar grundopbygning af indgang til hestefold

Hvis du vil lave en holdbar løsning på mudder ved indgangen til hestefolden, får du det bedste resultat, hvis du om foråret starter med at skrabe det blødeste lag jord af, til du kan mærke, at jorden er nogenlunde fast. Hvis vandet plejer at ligge et bestemt sted, kan du grave lidt ekstra ned netop dér og fylde hullet op med drængrus.

Dræn ved hestefoldens port

Mange gange er det rigeligt at lave en enkel dræn-lomme ved porten, altså et område med drænende materiale, som hjælper vandet med at sive væk fra folden, frem for et stort dræn-system i hele folden. Bunden af den lille lomme fyldes med drængrus, og hvis der virkelig står meget vand, kan du lægge et kort stykke perforeret drænrør i gruset og føre det ud til et sted, hvor vandet gerne må løbe hen. Ovenpå lægger du en fiberdug, så mudder og jord ikke langsomt siver ned og lukker drænet til.

OBS: Du skal ofte have en nedsivningstilladelse fra din kommune, før du laver et område med drænende materiale til regnvand, også på en hestefold. Kommunen skal vurdere, om jordbunden egner sig, og om nedsivningen kan ske uden fare for grundvandet. Læs mere om faskiner, hvordan du søger mv. i vores artikel "Lav en faskine - undgå oversvømmelser".

Bundopbygning af jord ved hestefoldens port

Når der er styr på drænet, bygger du bunden op med stabilgrus. På almindelig jord, som hverken er for sandet eller jordet, er et lag stabilgrus på omkring 10–20 cm ofte nok. Er jorden meget blød/leret, kan du under stabilgruset lægge et lag knust beton. Det hele komprimeres, så det bliver fast og jævnt, gerne med et lille fald væk fra porten/lågen. Til sidst lægger du et toplag, som er det underlag, hestene skal gå på.

Vasket sand er velegnet som toplag på de mest belastede områder i en hestefold, fordi det bl.a. dræner godt og indeholder få fine partikler. Et toplag af sand oven på en fast, veldrænet bund er skånsomt for hovene, og internationale undersøgelser viser også, at en grovere base med fx stabilgrus skal dækkes af sand el.lign. for at undgå ømhed og give et mere tørt og hovvenligt lag øverst.

Ind mod selve folden kan du lade det vaskede sand gå over i træflis eller strøelse. Det gør overgangen blødere for hestene og hjælper med at fange noget af det mudder, som hestene trækker med op på den faste bund.

Vi har kunder, der vælger stenmel som toplag til deres ponyer på belastede områder på folden. Det er som udgangspunkt ikke det bedste toplag til opholds- og hvilezoner for hestene, da det kan blive komprimeret for hårdt sammen af de større hestes vægt. Men til ponyer kan det være en fin løsning, fordi deres lavere vægt ofte belaster underlaget mindre end de større heste. Det er dog vigtigt, at stenmelet ikke bliver for hårdt komprimeret, så overfladen stadig er behagelig for hovene.

Heste har bedst af at være så meget på folden som muligt, men i det danske, oftest våde klima, kan det være en udfordring. En af løsningerne er at lave en vinterfold, enten som en del af den nuværende fold eller som et afgrænset område tæt på stald og læskur. Tanken med en vinterfold er, at dette område er lavet til at tåle slid og vand, mens andre græsarealer får lov at hvile i perioder.

Hurtig hjælp til mudret hestefold

Hvis du hurtigt skal løse problemer med mudder på vinterfolden, kan strøelse/flis til hestefold gøre en stor forskel. Start med at skrabe det øverste bløde lag af i de spor og hjørner, hvor hestene altid går: foran læskuret, langs hegnet der hvor de traver frem og tilbage, og i de hjørner, de foretrækker at stå i. Når bunden er nogenlunde jævn, lægger du et tykt lag strøelse eller træflis på 10–20 cm. Det er blødt at stå på, dræner fornuftigt og holder længere end barkflis.

Mere holdbar opbygning af en vinterfold

Hvis du vil lave et mere holdbart system, kan du tage de mest trafikerede zoner i vinterfolden og bygge dem op i lag. Først skraber du det øverste lag bløde jord af. Dernæst skal du sikre dig, at der er et let fald, så vandet ikke samler sig i store søer. Langs den laveste kant kan du grave en smal rende og fylde den med drængrus og eventuelt drænrør, så vandet har et naturligt afløb. Oven på jorden lægger du herefter et tykt lag stabilgrus, typisk 15–25 cm, og komprimerer det godt. Alternativt kan du vælge at lægge et lag knust beton under stabilgruset, hvis jorden er meget blød/leret.

Toplag afhængigt af brugen af folden

Når den bærende bund er på plads, behøver toplaget ikke være det samme overalt. Ved læskuret og i de hjørner, hvor hestene mest står og hviler, kan træflis eller strøelse være det oplagte valg. På selve adgangsvejen gennem folden kan et lag vasket sand oven på stabilgruset give en stabil og jævn overflade, der er nem at køre og gå på. Nogle vælger derudover at bruge sandet som et tyndt finish-lag på mindre områder med fast bund, hvor man gerne vil have en lidt blødere og jævn overflade, for eksempel et mindre hvilefelt eller et hjørne uden foder, hvor hestene står. Sandet skal dog altid ligge på en fast, veldrænet bund, så overfladen ikke synker, blander sig med mudderet og mister sin effekt, ligesom det ikke bør bruges som et tykt, dybt lag over store arealer.

Der hvor hestene spiser, kan underlaget hurtigt blive en tung blanding af mudder, foderrester og gødning. Hestene står stille længe det samme sted, og det slider hårdt på jorden. Ved foderpladsen er ønsket typisk et underlag, der er stabilt, forholdsvis hårdt og til at holde rent.

Her og nu-løsning til mudder ved foderplads og vandkar

Står du med en foderplads, der drukner i mudder, kan det være nødvendigt med en hurtig her og nu-løsning i form af træflis. Det lidt grovere materiale er velegnet som midlertidigt underlag ved foderpladser, fordi det reducerer mudder og giver et mere tørt og stabilt område i særligt våde perioder.

Den grundige løsning til mudder ved foderplads

Når foråret har meldt sin ankomst, og det våde vejr holder pause, er det godt at gå grundigere til værks for at sikre et tørt foderområde. Her kan du starte med at rense området for mudder og gammelt foder og bygge op på samme måde som ved indgangen: eventuelt et lag knust beton nederst, derefter et lag stabilgrus, der komprimeres godt, og til sidst et lag stenmel som toplag.

Stenmel giver en glat og jævn overflade, som er let at skrabe ren, og som foderstativer og baller ikke sådan lige synker ned i. Vær opmærksom på, at det støver, især når det lægges ud. I kanten af foderpladsen kan du lade stenmelet gå over i træflis, så der er en blødere overgang til den almindelige jordfold. Hvis du fodrer med løst foder direkte på jorden, skal du undgå vasket sand som toplag, da hestene kan få sandkolik af at spise sand. Har du lyst til at bruge sand som toplag, kan du i stedet vælge et mindre felt et andet sted i folden, hvor hestene hviler og står.

Sikker adgang til vandkar

Omkring vandkar giver det ofte mening at lave en lille lavning, der hvor jorden altid er vådest, fylde bunden med drængrus og eventuelt et kort stykke drænrør, så vandet kan ledes væk. Ovenpå lægges stabilgrus, der komprimeres, og til sidst vasket sand, så du får en fast overflade, hvor hestene kan gå til og fra vandet uden at stå i mudder. Også her kan du lade området omkring den faste zone glide over i et bælte af træflis, så overgangene bliver mindre hårde for hestene.

Udover de rette materialer og en god opbygning er daglig vedligeholdelse af folden vigtig. Hvis du regelmæssigt fjerner gødning, hjælper det med at mindske mængden af næringsstoffer og støtte et bedre plantedække, men hvis folden er slidt ned uden tilstrækkeligt plantedække, kan der stadig være behov for fx en hvileperiode iht. miljøreglerne for at genoprette folden. Derudover er det en god idé at efterså med græsfrø, så hestene får mere græs at gå på og spise af, ligesom græs og planter er med til at optage vand og gødning i jorden. Læs mere om regler for udegående heste på Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris hjemmeside.

OBS: Hvis vand fra staldtag eller læskur løber direkte ud i folden, skal folden arbejde dobbelt så hårdt på at holde sig tør. Nogle gange kan en simpel tagrende og et rør, der fører vandet væk, gøre en lige så stor forskel som drænrender inde i folden.

Når man står og kigger på en hestefold, er det let at fokusere på, om underlaget er praktisk for dig: om du kan køre på det, om trillebøren synker, og om det kan holde til regn. Men det vigtigste er, at hestene også skal kunne holde ud at stå på og bevæge sig på det i mange timer om dagen.

Træflis eller strøelse til hestefold

Begge er materialer, der giver god mening som toplag i en hestefold. Det er blødt og støddæmpende, det dræner fornuftigt, og når det ligger på en nogenlunde fast bund, er det et rart underlag for hove at stå på. Det holder også bedre over tid end barkflis, som gengæld kan være fint til mindre områder, hvor du gerne vil have noget blødt og naturligt, men hvor det er okay, at der skal fyldes op lidt oftere.

Vasket sand til hestefold

Sandet kan også fungere som toplag i hestefolden, hvis det bruges rigtigt. På en fast bund og i et relativt tyndt lag kan det give en jævn og behagelig overflade, som mange heste trives fint med at stå og ligge på. Det er dog ikke velegnet lige under foderet, hvor der er risiko for, at hestene får sand med i foderet, og det skal heller ikke være så dybt, at benene synker ned i det.

Stabilgrus til hestefold

Stabilgrus og knust beton er mere tekniske materialer. De bruges til at lave faste felter med fokus på bæreevne, dræn og en fast overflade, men er ikke i sig selv tænkt som steder, hestene skal ligge elle stå og slappe af i længere tid. Derfor giver det mening at tænke i kombinationer: faste felter hvor du har brug for stabilitet og slidstyrke, og blødere felter hvor hestene står og hviler.

Stenmel til hestefold

Stenmel er ikke det mest komfortable toplag til hestenes opholds- og hvilezoner, men det kan være en praktisk løsning ved foderpladser, hvor fokus er på fasthed, renhold og slidstyrke. Vær dog opmærksom på, at vand ikke har specielt nemt ved at sive ned igennem det.

Har du spørgsmål til mudder på hestefold, vores produkter, levering mv. kan du kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

Hvordan undgår jeg mudder på hestefold?

Du undgår mudder på hestefold ved at skrabe det bløde lag mudder af, lave fald og dræn og bygge underlaget op i lag. Start med drængrus og stabilgrus, og afslut med et toplag, der passer til stedet, for eksempel stenmel eller træflis på de områder, der bruges mest.

Hvad er et godt underlag i hestefold ved indgang?

En fast bund af stabilgrus med et toplag af vasket sand er et godt underlag ved indgangen til folden/lågen. Det giver en jævn og stabil overflade, som både heste og mennesker kan færdes sikkert på.

Hvordan laver jeg et bedre vinterfold underlag?

Et godt vinterfold underlag har både dræn, en bærende bund og et passende toplag. Sørg for let fald og eventuelt en lille drænrende med drængrus i den lave side, læg stabilgrus der hvor der er mest trafik, og brug vasket sand, strøelse eller træflis som toplag i henholdsvis stå- og hvileområder.

Er flis til hestefold en god løsning mod mudder?

Ja, træflis til hestefold er en god og enkel måde at forbedre de mest mudrede steder på. Når du har skrabet det værste mudder væk først, kan et lag på 10–20 cm give et blødt, drænende toplag ved læskur, i hjørner og langs spor, hvor hestene står meget.

Hvilket toplag er mest behageligt for hesten i hestefolden?

Til komfortzoner i hestefolden er træflis, strøelse eller et tyndt lag vasket sand 0–2 på fast bund blandt de mest behagelige valg. De giver en jævn og forholdsvis blød overflade, som egner sig til områder, hvor hestene står og hviler, mens de mere tekniske materialer som stabilgrus og stenmel bruges i de hårdest belastede zoner som indgange, gangstier og foderpladser.

Hvordan laver jeg dræn i hestefold uden et kæmpe projekt?

Du kan lave dræn i hestefold ved at arbejde i de laveste punkter frem for at dræne hele marken. Grav en lille lomme eller rende, fyld den med drængrus og eventuelt et kort stykke perforeret drænrør, der leder vandet væk, og byg så stabilgrus og toplag ovenpå. Husk at tjekke lokale regler og søg evt. tilladelse ved kommunen, før du etablerer dræn.

Hvor tykt lag stabilgrus skal jeg bruge i hestefolden?

Ved indgangen/lågen og mindre felter er et lag stabilgrus på cirka 10–20 cm ofte tilstrækkeligt, hvis jorden ikke er meget blød. På et vinterfold underlag og særlig blød bund er 15–25 cm bedre. Uanset tykkelse skal det altid komprimeres, før du lægger toplaget.

Kan jeg nøjes med at køre grus på en mudret hestefold?

Du kan godt forbedre en mudret hestefold midlertidigt ved blot at køre grus på, men uden dræn og en fast bund vil materialet hurtigt synke ned i mudderet. Her er det bedre med træflis/strøelse som en her og nu-løsning til en mudret hestefold. En mere holdbar løsning er at skrabe det bløde lag mudder af, sørge for fald og eventuelt dræn, lægge stabilgrus og derefter afslutte med stenmel, strøelse, træflis eller vasket sand på de områder, hvor det giver mening.