Hvor kan du bruge jordforbedring?

Hos Sandshoppen har vi mange typer jordforbedring, som er med til at skabe bedre vækstbetingelser for dine planter. Du kan fx bruge jordforbedring her:
  • Til drivhus og køkkenhave
  • Til beplantning af hæk eller som afdækning af hæk
  • Til havebedenes blomster og planter
  • Til græsplænen
  • Til havens krukker
  • Til vinterdækning
  • Som topdække for at undgå ukrudt


Brug jordforbedring i drivhus og køkkenhave

Dyrker du grøntsager eller krydderurter i køkkenhave, højbed eller drivhus, ved du sikkert, at det er nødvendigt at tilføre jorden ny næring hvert år for at få et godt udbytte. Sandshoppen har flere gode jordforbedringsprodukter, som kan iblandes den eksisterende jord i de rette mængder, hvilket vil give dine grøntsager/planter den næring de har brug for og i det rette tempo.

Med jordforbedring fra Sandshoppen tilfører du organisk gødning, minimerer ukrudt, gør jorden porøs og holder på vandet.


Trænger hækken til lidt pleje?

Ønsker du en hæk, der år efter år står sund, grøn og stærk, bør du overveje at tilføre hækken jordforbedring. Sandshoppen har de optimale jordforbedrings-produkter, som indeholder langtidsvirkende organisk gødning. Foruden at gøde langsomt, forhindrer et toplag af jordforbedring ukrudt i at spire, ligesom toplaget skærmer for frost og holder på fugten.


Undgå ukrudt og tilfør næring – brug jordforbedring som topdække

Sandshoppens jordforbedring kan fx bruges som topdække i havens bede, langs hækken, i højbede og i krukker. Jordforbedring her har flere fordele. Dels kan man undgå ukrudt ved at udlægge et ca. 5 cm tykt lag – dels jordforbedrer man samtidig og tilfører organisk gødning i det tempo, planterne har brug for det. Endelig kan man bruge jordforbedring som vinterdække for at beskytte planter mod frost.

Det anbefales, at man udlægger et lag én gang om året for at tilføre planterne den nødvendige næring. Som ekstra fordel gør tilførslen af jordforbedring jorden luftig og let at arbejde med.


Få en flot og jævn græsplæne – brug jordforbedring/topdressing

Er græsplænen ujævn eller blevet mindre grøn og tæt med tiden, trænger den højst sandsynligt til lidt livgivende behandling i form af topdressing. Sandshoppen forhandler flere typer topdressinger. Flere af dem har vi selv udviklet – både med og uden gødning og udviklet i samarbejde med dygtige anlægsgartnere. Du kan også vælge at forkæle din græsplæne med Champost plænedress 900 l (med organisk gødning), som består af fin harpet muld, finkornet sand og Champost jordforbedring (komposteret hestemøg).


Priser/priseksempel på big bag-levering af champost i Herning:Pris
1000 liter champost (1m³)1.681,25 dkk. inkl. moms og levering
2000 liter champost (2m³)3.207,50 dkk. inkl. moms og levering
3000 liter champost (3m³)4.733,75 dkk. inkl. moms og levering
4000 liter champost (4m³)6.260,00 dkk. inkl. moms og levering
5000 liter champost (5m³)7.786,25 dkk. inkl. moms og levering
OBS: Vejledende 2024-priser
(Der tages forbehold for råstof-og brændstofstigninger)



Hvilken type jordforbedring har du brug for?

Sandshoppens muldjord indeholder alle de næringsstoffer jorden har brug for og frigiver næringen i det rette tempo. Vi har muld/jord til ethvert behov.

Køb fx muldjord, harpet og uharpet; topdressing til en flot græsplæne; Champost plænedress med naturlig gødning til græsplænen; luksus champignonmuld – dansk økologisk; hækmuld til beplantning af hække eller træer; højbedsmuld til at plante grøntsager i; plantemuld; surbundsjord eller spagnum.

Læs mere om Sandshoppens jordforbedringsprodukter i vores artikel Guide om jordforbedring.

Eller lær hvad man bruger højbedsmuld til, hvad den består af, hvad fordelene er og meget mere i vores interessante artikel omhandlende Sandshoppens højbedsmuld.


Sandshoppen.dk har flere typer topdressinger

Sandshoppen.dk forhandler flere typer topdressing, så din græsplæne kan fremstå flot, jævn og grøn:
  • Den ene topdressing (uden gødning) består af 30% harpet muldjord og 70% vasket sand - begge dele fra egen grusgrav.
  • Den anden topdressing (med gødning)  er også vores egen og indeholder organisk gødning. Den består af 50% harpet muldjord og kompost og 50% vasket sand.
  • Den tredje er topdressing til sandet jord. Den består af 80% harpet muldjord og organisk gødning/kompost samt 20% vasket sand.
  • Den fjerde type topdressing er topdressing til leret jord. Den indeholder 20% harpet muldjord og organisk gødning/kompost samt 80% vasket sand.
  • Den femte type topdressing er vasket sand til græsplæne. Sandet er udvundet i egen grusgrav og ideelt til topdressing af græsplæner.
  • Den sjette type topdressing, vi forhandler, er Champost plænedress 900 liter Big Bag er en god blanding af fin harpet muldjord, finkornet sand og Champost jordforbedring (komposteret hestemøg).

Er du i tvivl om, hvilken topdressing, der egner sig til dit projekt, kan du kontakte os for vejledning.


Hvad koster jordforbedring fra Sandshoppen?

Er du i tvivl om, hvor stor en mængde du har brug for af det ønskede muldjordsprodukt kan du med fordel tjekke produktbeskrivelserne, hvor lagtykkelsen ofte fremgår. Du kan også læse vores anbefalinger under produkt guides eller du er velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om mængden. Se priser for plantemuld godkendt til økologisk dyrkning.




Hvordan kan dit jordforbedrings-produkt blive leveret?

Vi har flere forskellige leveringsmuligheder alt efter behov og mængde. Har du brug for større mængder af jord og muld, er levering med helt læs som løsvægt den billigste leveringsform. Du kan faktisk spare op mod 30%, hvis du bestiller et helt læs med tip-levering.

Har du brug for større mængder kan du tage kontakt til vores kundeservice, som vil give dig et godt tilbud.

Udover at få leveret som tip-læs kan du få leveret i smarte og fleksible bigbags, som kan placeres lige hvor det ønskes. Derudover kan der leveres med kran/grab ind over fx en hæk.



Kan du hente dit jord/muld selv?

Ja, du kan hente eksempelvis harpet muldjord ved vores hent-selv-station på Mørupvej 37 i Herning. Her står skovlen parat til at fylde din medbragte trailer op med vores harpede muldjord, som er renset fri for sten og lign.

Du kan også hente andre jordforbedringsprodukter ved vores hent-selv, men vær opmærksom på, at nogle muldjordsprodukter hentes inden for et bestemt tidsrum og læsses af os.

Levering af jord/muld i Midt- og Vestjylland

I mere end 35 år har vi solgt jord, grus, sand, granitskærver og sten til professionelle fagfolk og private i Midt- og Vestjylland. Vi har dygtige chauffører, som leverer hurtigt og sikkert og har desuden en høj trustscore på vores services.