Jord til græsplæne

Hvis din græsplæne er fyldt med mos eller ujævnheder kan du ved hjælp af enten harpet muld eller topdressing give den livreddende førstehjælp.

Sådan reparerer du din græsplæne

Beslut om du vil bruge harpet muld eller topdressing til din plæne. Har du meget store huller i plænen, så kan det være en god ide at fylde huller med harpet muld og blot lægge et lag af topdressing øverst. Husk at jorden synker en smule, så fyld huller godt op.
Det er vigtigt at huske græsfrøene. Skal du blot reparere nogle huller i plænen, så kan du blande græsfrøene i mulden eller topdressingen inden du lægger det ud. Skal du give hele din plæne en tur, så er det nemmere at strø frøene efter du har lagt muld eller topdressing ud i et jævnt lag over hele plænen, da det er vanskeligt at blande frøene i en stor mængde jord.

Topdressing

Er du ambitiøs omkring din græsplæne, så er topdressing det rigtige valg til reparation af huller og ujævnheder. Topdressing indeholder sand og fin kompost og er derfor ideelt til plæner. Topdressing er lidt dyrere end harpet muld med til gengæld behøver du ikke købe plænegødning også.

Harpet muld

Harpet muld er almindeligt muld, som er harpet fri for sten, grene og andre ujævnheder. Mulden er ikke tilsat nogen form for gødning, så vælger du at bruge harpet muld til at reparere din græsplæne, så er det en god ide samtidig at bruge plænegødning, da græsfrøene har brug for næring. Vi harper vores muld fint, så du helt undgår sten og grene i din plæne.

MULDJORD / PLÆNEMULD / TOPDRES - EJ GODKENDT 0-8 MM

Topdressing/plænemuld (ej godkendt) 0-8 mm
Topdressing er et blandingsprodukt af harpet muldjord og en god sandtype. Det bruges blandt andet til opfriskning eller udjævning af græsplæner og golfbaner.

MULDJORD HARPET 0-8 MM

Harpet muldjord 0-8 mm
Harpet muldjord er renset for små sten og lignende. Du får derfor et renere produkt ved at vælge harpet muldjord frem for almindelig muldjord.
Bruges til etablering af græsplæne.

MULDJORD UHARPET

Muldjord uharpet
Bruges til bede og køkkenhaver.